index
TRIBUTOR PETANQUE - NORDSJÆLLAND

FORBEREDELSE
Inden man skal kaste, bør man have et slags ritual, der kan øge koncentrationen.
Det skal få dig til at fokusere 100 % på det, du skal foretage dig her og nu, nemlig at kaste en kugle. Hvad der sker, hvis man taber eller hvad man skal have til middag, er uvæsentligt. Det vigtigste er, at man lukker sig ude fra omverden. Det eneste, som eksisterer i ens bevidsthed, er målet, som skal rammes. Når fornemmelse af ekstrem koncentration er der, kaster man. Man kan forøge koncentrationen yderligere gennem en ekstrem fiksering af målet.

PENDEL
- Startposition: Tænk på hvor i kastet jeg vil slippe kuglen og begynd bevægelsen derfra.
- Bøj håndledet og hold det under hele bevægelsen.
- Ingen sideværts kropsdrejning ved armens sving bagud, dvs. skulderen, som ikke anvendes, skal holdes i ro.
- Bøj overkroppen let frem under tilbage-svinget, men overdriv ikke.
- Start ikke et kast ved at pendle(svinge) flere gange frem og tilbage med armen. Derimod er det godt at foretage nogle testsving inden kastet.
- Lad helst fingrene være i kasteretningen og hold hånden horisontalt.
- Sving bagud indtil til følelsen af at armen fjedrer.
Undlad at tvinge armen for meget bagud at kroppen kommer til at vride eller dreje.
- Man kan i stedet for vælge at strække armen ud bagud eller foretage en lettere bøjning af albuen. Dette kan forøge farten i kastet, men det gør det samtidig sværere at kaste lige.
- En kropsbøjning, som starter i hofteledet og siden fortsætter til skulderen,
øger farten i kastet.
- Min personlige opfattelse er, at bevægelsen skal starte i skulderen.
- Ved fremsvinget "lad kuglen accelerere mod målet".
Start med at vride skulderen frem, ligesom en spydkaster for at få acceleration, men bevægelsen skal være
blød.
- Armen skal være tæt på kroppen, når hånden passerer hoften i fremsvinget.
- Bibehold det naturlige sving gennem kastet.
- Hav armen strakt og håndledet bøjet i fremsvinget (strakt albue).
- Hovedet skal holdes absolut i ro under fremsvinget. Derfor skal man ikke bøje ned i knæene, rette kroppe ud under kastet eller læne sig til siden under selve kastet

SLIP
- Når kuglen slippes, skal øjet og målet være i en ret linje, set ovenfra.
- Slip i rette tid… og set fra siden, skal der være en blød bue i kastet.
- Fingrene skal være strakt ud lige imod målet, når kuglen slippes. Kuglen må ikke rulle ud af hånden. Fingrene skal være helt udstrakte og horisontale set forfra.
- Slap af så håndledet rettes ud helt per automatik i øjeblikket, hvor kuglen slippes. Det må ikke gøres ”med vilje” men som en naturlig
refleks.
- Hold håndledet bøjet under hele kastet. Åbn håndledet umiddelbart inden kuglen forlader hånden med en hurtig bevægelse. Sørg for at fingerspidserne har berøring med kuglen indtil øjeblikket, hvor kuglen slippes.
- Vær omhyggelig med at have fingrene strakt, i det øjeblik kuglen slippes. En typisk fejl er at fingerspidserne peger nedad når kuglen forlader hånden og dermed giver kuglen et utilsigtet sideskru.
- Start med at rette håndledet ud, herefter ledet mellem hånd og fingre og til
sidst fingerledene.

RESULTAT
- Gentagne gode resultater er et udtryk for en god teknik.
- Skal spilleren korrigere balancen efter kastet er der noget galt i kastet.
- Resultatet skal være ens fra kast til kast.
- Hånden skal strækkes lige frem, og når kuglen forlader hånden sker en bøjning i albuen.
Se også http://www.petanque-info.dk/